Møde ang. adventistkirkens fremtid

Forrige søndag, var jeg på Vejlefjordskolen/og i kirken til et møde om adventistkirkens fremtid. Der var først et, der var offentligt, og derefter et for præster og forstandere.

Det første trak ud, som man kunne forvente. Der var mange, der var frustrerede og bekymrede for vores kirkes fremtid, og der var mange spørgsmål til afskedigelserne af præster og flere andre spørgsmål til diskussion.

 

Jeg synes, det er svært, når det er venner/bekendte, der er arbejdsgivere og arbejdstagere, og der er afskedigelser med i det.

Jeg har ikke det store overblik og de vise sten, når det gælder vores kirkes økonomi, og de tiltag, der er blevet gjort for at skære ned, så jeg kan ikke sige, at det kunne være gjort sådan og sådan. Jeg vil dog sige, at man burde have været mere åbne og have involveret os ude i menighederne. Der kunne være blevet bedt rundt omkring, og havde vi fået at vide, hvordan situationen var, tror jeg, at mange ville være villige til at støtte økonomisk - jeg tror, det kunne have vist sig, at vi kan løfte meget i fællesskab. Men nu er der blevet afskediget nogle mennesker, og det bliver ikke anderledes.

Daniel, som fremlagde regnskaberne for os, gjorde det rigtig godt og overskueligt, så selv jeg, der ikke er stiv i det med økonomi, kunne forstå det. Han var også rigtig god til at forklare, hvorfor man valgte at disponere, som man gjorde – kort og præcist så  det var til at forstå. Der var andre, der vævede mere, når der skulle svares på spørgsmål, og noget der undrede mig, var det ringe fremmøde fra unionsbestyrrelsen – og af dem der så var der, var der kun nogle få stykker, som stod for skud.

Der synes jeg, det var flot, at en af dem, der var udtrådt af bestyrrelsen rejste sig op og sagde, at hun havde været m. til at tage beslutningerne og påtog sig sin del af skylden.

 

En af de ting, der blev fremhævet v. en af afskedigelserne var, at det var en stor evangelist, der blev fyret, og at vores kirke har mistet noget meget værdifuldt i det. Det gik også på det meget personlige, at vores kirke ikke vil kunne undvære den person.

Jeg er ikke i tvivl om, at personen er meget dygtig, men det har aldrig været Guds plan, at en kirkes eksistens skal være afhængig af en bestemt person. Det ville simpelthen være for skrøbeligt.

 

Jeg synes ikke, vi skal fortvivle. Lige godt hvad vi mennesker gør af gode eller mindre gode ting, forstår Gud altid at få det vendt til noget godt. Og den vigtigste person for kirken har altid og vil altid være Jesus Kristus.

Jeg tror, det er vigtigt, vi husker på, vi alle er Guds redskaber, og det er ham, der er det centrale. Jeg ved, der går præster rundt, der gerne vil evangeliser, men som ikke har muligheden, da deres arbejdstid bliver opslugt at menighedens gøremål som bestyrelsesmøder, husbesøg m.m.

Jeg tror, vi har flere store evangelister, hvis de får lov. Det er os i menighederne, der bør løfte alle de praktiske, daglige gøremål, så præsterne kan komme til at lave det, der altid har været meningen – at gå ud til mennesker og fortælle det gode budskab.

Det sidste her, er jeg ikke helt uvidende om, da jeg har været viceleder (forstander) i den kirke, jeg tilhørte, før jeg kom til Østervrå, og der oplevede jeg, hvilke ting præsten var involveret i, som menigheden sagtens kunne køre uden ham.

 

Mødet blev ikke så slemt, som man kunne forvente, men på et tidspunkt, var tonen ikke, som den burde bære – synes jeg . Der blev rystet på hovedet, givet udtryk for igen og igen, at man ikke kunne forstå det, der var blevet gjort  og grinet af dem i panelet. Hvis jeg havde sagt til mine børn x flere, at de havde lavet en fejl, var de eksploderet lige i hovedet på mig, og jeg ville være blevet spurgt om, hvor gammel, jeg tror de er.

Jeg synes, vi som kristne bør tænke mere over, hvordan vi behandler hinanden.

Dem der sad i panelet er også mennesker, som Gud har skabt………..ikke til at blive grinet af og hånet, men lige så værdifulde som dig og mig. Og det lige meget, hvor mange og hvor store fejl man begår. så fortjener ingen en sådan behandling. Min holdning er, at vi har selv valgt dem ind, der sidder i bestyrrelsen………….vi har også et ansvar via det, men også et ansvar for at bede for dem. Har vi bedt nok for dem og vores kirke?

Hvis ikke, så lad os starte i dag.