Ferie……endelig ferie og indledt m. en kanon weekend!!!!!!

Tja, 3 af mine kolleger ud af en sygeplejerske gruppe på 6 kom lige i tanke om at søge nyt job og det alle sammen pr. 1. April. Så var vi tre af “de gamle” tilbage. Det vil sige, at april har været en knokle måned på arbejde, og foråret er også en af de mest travle perioder for Flemming. Nu har jeg så endelig ferie!

 

Vi startede m. at have de 4 drenge hjemme her i weekenden. Det har bare været en kanon weekend!

 

OK opstarten var mindre god. Vi besluttede os nemlig for at tale m. mine to drenge om sandsynligheden for, at Flemming bliver flyttet efter generalforsamlingen i Adventistkirken. De er faldet rigtig godt til her, faldet godt til på skolen o.s.v. Vi håber begge, at vi får lov til at blive i hvert fald 3 år mere, for så er vores børn det ældre.

 

På sabbatten var vi i kirke i Østervrå, mens Flemming var i Aalborg. Derefter hjem og spise.

Om eftermiddagen var der den årlige Løvspringstur i Østervrå menighed. Det består af en tur til Toldne skov, hvor vi først går tur, og derefter en foldboldkamp, hvor alle, der vil, kan være med. Det var bare så godt. Vi spillede fodbold til kl 19 og alle mulige forskellige var med.

 

Da vi kom hjem trak sofaen gevaldig i Flemming og mig……….nu er det jo ikke hver dag, vi spiller fodbold så mange timer, og den megen travlhed her i foråret, har ikke ligefrem givet os mulighed for at komme i super form. Vi har været lidt ude og løbe og rulle, men ikke det helt store.

vi lagde os derfor på sofaen. Drengene var i gang m. at lave en masse papirflyvere, så vi fik lov til at ligge……..det er ikke hverdagskost!

Lige pludselig var der en vild papirflyverkamp i gang, hvor 60-70 flyvere drønede igennem luften, og formålet var at ramme hinanden. Inden vi fik set os om, var vi også indblandet. Det var vildt sjovt.

vi var to hold – et i hver stue.

der blev bare grinet og ord som headshot, lårshot, numseshot o.s.v. ,alt efter hvor man ramte fjenden, blev råbt m. sejrsklang i stemmen.

 Der var vildt kaos og temmelig rodet……….men hvor vi havde det sjovt! Jeg ved det ikke helt, men nogle gange tror jeg, det er lidt mere kedeligt at have piger………

Dog vil jeg lige sige, at når Tabita kommer, så er det ikke kedeligt, men hun er også ige så skør som mig……..og så er vi to til at klare Flemming – det kan jeg li!

 

Så I går, var der Open Air i anlægget i Østervrå – et arrangement Friskolen og Spejderne havde sammen. Det var også bare kanon!

Det vil jeg skrive om under “spejderliv”, men lige nu har Flemming og jeg en formiddag uden børn………det må benyttes!

Læg en kommentar